De fleste flåtbid i Danmark giver ingen varige gener — men en lille del efterlader en karakteristisk ringformet plamage på huden, og i sjældne tilfælde udvikler infektionen sig til en kompliceret kronisk tilstand. Borreliose (også kaldet Lyme-sygdom) er den hyppigste flåtbårne infektion herhjemme, og Statens Serum Institut estimerer omkring 5.000 tilfælde årligt. Risikoen efter et bid er dog kun omkring 2%, og med hurtig antibiotikabehandling helbredes langt de fleste fuldstændigt.

Ga ikke glip af disse

4 relaterede indlaeg

Forårsaget af: Borrelia burgdorferi · Smittevej: Skovflåtbid · Primært stadium: Erythema migrans-udslæt · Behandling: Antibiotika · Årlige tilfælde i DK: Ca. 5.000

Hurtigt overblik

1Bekræftede fakta
  • Borreliose er den hyppigste flåtbårne infektion i Danmark (Ugeskriftet.dk)
  • Ca. 5.000 tilfælde årligt i Danmark; kun 2% af flåtbid fører til sygdom (Sundhed.dk)
  • Tidlig behandling med antibiotika helbreder de fleste patienter (Statens Serum Institut)
  • Udslættet (erythema migrans) viser sig typisk 1-30 dage efter bidet (Sundhed.dk)
2Hvad der er uklart
  • Præcis langsigtede senfølger for danske patienter er ikke fuldt kortlagt
  • Hvorfor nogle udvikler neuroborreliose og andre ikke
  • Hvor hyppigt post-Lyme-syndrom forekommer i Danmark
3Tidslinjesignal
  • Stadium 1: Udslæt viser sig 1-30 dage efter bid
  • Stadium 2: Spredning til nervesystemet sker uger til måneder senere
  • Stadium 3: Kroniske senfølger kan udvikle sig over 6+ måneder
4Hvad der kommer næst
  • Hold øje med udslæt i dagene efter et flåtbid
  • Søg læge ved ringformet rødmen eller influenzalignende symptomer
  • Diagnosticeret borreliose kræver typisk 10-28 dages antibiotikakur
Faktum Detaljer
Dansk navn Borreliose eller Lyme-sygdom
Bakterie Borrelia burgdorferi sensu lato
Smitte Skovflåt (Ixodes ricinus)
Helbredelighed Ja, med tidlig antibiotika
Neuroborreliose årligt Ca. 180 tilfælde (incidens 3/100.000)
Flåtinfektionsrate 5-6% af flåter i Danmark

Hvad er borreliose?

Borreliose — også kaldet Lyme-sygdom eller Lyme-borreliose — er en infektionssygdom forårsaget af bakterien Borrelia burgdorferi sensu lato. I Europa findes tre humanpatogene arter: B. afzelii, B. garinii og B. burgdorferi sensu stricto, og alle tre forekommer i den danske skovflåt. Bakterien overføres via bid fra skovflåten (Ixodes ricinus), som er udbredt i store dele af Danmark, særligt i kystnære områder og krat.

Hvad det betyder i praksis

Selvom 5-6% af danske skovflåter bærer borrelia-bakterien, udvikler kun omkring 2% af dem, der bliver bidt, egentlig sygdom. Det betyder, at langt de fleste flåtbid er ufarlige — men det er stadig værd at holde øje med eventuelle symptomer.

Årsag og smitte

Smitten sker, når en inficeret flåt bider huden og overfører bakterien til blodbanen. Flåten skal typisk sidde fast i flere timer, før smitteoverførslen sker, hvilket er grunden til, at hurtig fjernelse af flåter er vigtig. Der findes ingen profylakse (forebyggende antibiotika) anbefalet efter flåtbid i Danmark — i stedet fokuseres på at opdage og behandle eventuel infektion tidligt.

Borrelia burgdorferi

Borrelia burgdorferi sensu lato er en spiralformet bakterie (spirokæt), der tilhører samme familie som syfilis. I Danmark er B. afzelii (primært hudmanifestationer) og B. garinii (primært centralnervesystem) mest udbredt, hvilket adskiller sig fra USA, hvor B. burgdorferi sensu stricto (primært led) dominerer.

Hvad er symptomerne på borreliose?

Symptomerne på borreliose varierer afhængigt af sygdomsstadiet. I tidlige stadier ligner symptomerne ofte influenza — træthed, hovedpine, feber, led- og muskelsmerter — hvilket kan gøre det svært at skelne fra almindelig forkølelse. Det mest karakteristiske tidlige tegn er erythema migrans: et rødt, ringformet udslæt, der breder sig fra bidstedet.

Tidligt stadium

Erythema migrans viser sig typisk 1-30 dage efter flåtbidet. Udslættet har ofte et lysere center og en tydelig rød ydre kant, som kan minde om et skydeskive-mønster, men ikke altid. Ud over udslættet oplever mange influenzalignende symptomer: feber, træthed, hovedpine og muskelsmerter. Erythema migrans diagnosticeres klinisk uden laboratorietest — det vil sige, at lægen kan stille diagnosen alene på baggrund af udslættets udseende og patientens historie.

Hurtigt overblik

Omkring 180 tilfælde af neuroborreliose diagnosticeres årligt i Danmark, svarende til en incidens på 3 per 100.000 indbyggere. Tilstanden ses hyppigst hos børn i alderen 5-10 år og voksne i 60-70 års-alderen, og flest tilfælde opdages i perioden juli til september.

Senfølger

Hvis borreliose ikke behandles, eller hvis behandlingen forsinkes, kan infektionen sprede sig og give senfølger. Disse inkluderer kronisk træthed, vedvarende hovedpine, led- og muskelsmerter samt koncentrationsbesvær. I sjældne tilfælde kan der opstå nervesmerter, følelsesløshed og ansigtslammelse. Langvarige konsekvenser er dog ofte milde, og de fleste patienter kommer sig fuldt ud efter behandling.

Neuroborreliose

Neuroborreliose er den hyppigste manifestation af stadium 2-sygdom i Danmark. Tilstanden opstår, når borrelia-bakterien spreder sig til centralnervesystemet, typisk uger til måneder efter det originale flåtbid. Typiske symptomer inkluderer udstrålende nervesmerter, hovedpine og i alvorlige tilfælde ansigtslammelse. I Danmark ses neuroborreliose ofte som Bannwarths syndrom: en kombination af kraftige radikulære smerter (smerter, der stråler ud fra rygsøjlen), perifere motoriske pareser og lymfocytær pleocytose i cerebrospinalvæsken.

Konsekvensen

Neuroborreliose kræver henvisning til infektionsmedicinsk afdeling og behandling med antibiotika — typisk i 2-4 uger, eller intravenøst med ceftriaxon ved alvorlige tilfælde. Prognosen er god ved tidlig behandling, men forsinkelse kan føre til varige nerveskader.

Hvordan ved man om man har borreliose?

Diagnosen borreliose stilles typisk på baggrund af symptomer og klinisk undersøgelse. Ved erythema migrans kan lægen stille diagnosen alene på udslættets karakteristiske udseende — der er ikke behov for blodprøver. Hvis der er mistanke om spredning til nervesystemet (neuroborreliose), kan lægen tage en lumbalpunktur (rygvæsksprøve) for at undersøge for antistoffer og cellulære forandringer.

Diagnose metoder

For neuroborreliose er blodprøver og lumbalpunktur standard diagnostik. Blodprøverne kan påvise antistoffer mod borrelia-bakterien, men disse antistoffer kan forsinket opstå, så en negativ blodprøve udelukker ikke infektion tidligt i forløbet. Lumbalpunkturen undersøger cerebrospinalvæsken for tegn på inflammation og kan bekræfte, om infektionen har spredt sig til nervesystemet.

Blodprøver

Antistof-test (ELISA) er første skridt, og ved positive eller usikre resultater følges op med en western blot for at bekræfte. Det er vigtigt at vide, at antistoffer kan forblive i blodet i årevis efter en behandlet infektion — så en positiv test betyder ikke nødvendigvis aktiv infektion. Ved tvivl eller alvorlige tilfælde anbefales drøftelse med infektionsmedicinsk speciallæge.

Kan borreliose helbredes?

Ja, borreliose kan helbredes, og tidlig behandling er afgørende. Ifølge Statens Serum Institut helbredes langt de fleste patienter fuldstændigt med antibiotika, og behandlingen forebygger også komplikationer som neuroborreliose. Ubehandlet borreliose kan i sjældne tilfælde føre til kroniske senfølger, men de fleste tilfælde responderer godt på standardbehandling.

Behandling

Behandlingen af borreliose afhænger af sygdomsstadiet og symptomerne. Ved tidlig borreliose med erythema migrans anbefales typisk peroral antibiotika (tabletter) i 10-28 dage. Standardbehandlingerne inkluderer penicillin, doxycyklin eller cefuroxim. Ved neuroborreliose eller andre alvorlige manifestationer kan intravenøs behandling med ceftriaxon være nødvendig i 2-4 uger.

Antibiotika kur

Ifølge Lægehåndbogen på sundhed.dk kurér antibiotika infektionen og forebygger komplikationer, når behandlingen påbegyndes i tide. Et vigtigt fænomen at være opmærksom på er Herxheimer-reaktionen: cirka 15% af patienterne oplever en forbigående forværring af symptomer inden for de første 24 timer efter start af antibiotika. Dette er en normal reaktion på bakteriernes nedbrydning og kræver sjældent ændring af behandlingen.

Borrelia burgdorferi forårsager en infektion, som kan behandles og helbredes med antibiotika, særligt når diagnosen stilles tidligt.

— Statens Serum Institut

Ca. 5.000 tilfælde årligt i Danmark; kun 2% af flåtbid fører til sygdom, og langt de fleste patienter helbredes fuldstændigt med antibiotika.

— Sundhed.dk Patienthåndbogen

Hvornår er borreliose farligt?

Borreliose er som udgangspunkt ikke en kritisk sygdom — de fleste patienter kommer sig fuldt ud efter behandling. Faren opstår primært, hvis infektionen ikke opdages og behandles i tide. Risikoen for alvorlige komplikationer som neuroborreliose er lav (ca. 180 årlige tilfælde i Danmark), men konsekvenserne for de ramte kan være betydelige.

Risikogrupper

Neuroborreliose ses hyppigst hos børn i alderen 5-10 år og voksne i 60-70 års-alderen. Flest tilfælde diagnosticeres i juli til september, hvor flåtaktiviteten er højest, og flere mennesker opholder sig udendørs. Personer med nedsat immunforsvar eller kroniske hudsygdomme kan have øget risiko for komplikationer.

Hvad man skal holde øje med

Hvis du har været bidt af en flåt og udvikler ringformet rødmen, feber, hovedpine eller nervesmerter inden for uger til måneder efter bidet, bør du søge læge. Tidlig behandling forebygger alvorlige komplikationer som neuroborreliose.

Senfølger

Hvis borreliose behandles sent eller ikke behandles overhovedet, kan der opstå kroniske senfølger. Disse kan inkludere kronisk artritis (ledbetændelse), acrodermatitis chronicum atroficans (en kronisk hudtilstand), hukommelsesbesvær og vedvarende nervesmerter. Kronisk neuroborreliose (med symptomer over 6 måneder og vedvarende cerebrospinalvæske-inflammation) er dog sjælden — ifølge Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi ses kun 1-2 tilfælde årligt i Danmark.

Kort sagt

Borreliose er en alvorlig infektion, men den er også helbredelig. For danskere, der bruger tid i naturen: vær opmærksom på flåtbid, hold øje med udslæt og influenzalignende symptomer, og søg læge ved mistanke. Tidlig behandling gør hele forskellen.

Relateret læsning: Husråd mod betændelse i tå · Blodtype 0 Rhesus Negativ

Flere kilder

aarhusosteopati.dk, laegeklinikkenhoersholm.dk, xn--fltbid-jua.dk, sundhed.dk, laegerformidler.dk, dskm.dk, apoteket.dk, netdoktor.dk, hvidovrehospital.dk

Lyme disease overføres udelukkende via bid fra inficerede flåter og giver ofte et karakteristisk ringformet udslæt, som engelsk oversigt over Lyme beskriver i detaljer.

Ofte stillede spørgsmål

Er borreliose smitsom fra person til person?

Nej, borreliose smitter ikke fra person til person. Infektionen kan kun overføres via flåtbid — der er ingen risiko for smitte gennem tæt kontakt, blod eller andre kropsvæsker. Du kan altså ikke give borreliose videre til din partner, børn eller andre familiemedlemmer.

Hvor længe efter flåtbid kommer symptomer?

Symptomer på borreliose viser sig typisk 1-30 dage efter flåtbidet, oftest inden for 1-2 uger. Erythema migrans (det karakteristiske ringformede udslæt) er det tidligste og mest synlige tegn. Influensalignende symptomer kan komme samtidig eller lidt senere.

Hvad gør man ved mistanke om borreliose?

Hvis du har været bidt af en flåt og udvikler et ringformet udslæt eller influensalignende symptomer, bør du kontakte din læge. Ved mistanke om neuroborreliose (nervesmerter, ansigtslammelse, kraftig hovedpine) kan lægen henvise til infektionsmedicinsk afdeling for videre udredning og behandling.

Er der vaccine mod borreliose i Danmark?

Der findes ingen godkendt vaccine mod borreliose i Danmark eller Europa. Forebyggelse handler derfor om at undgå flåtbid (brug lange bukser og lukkede sko i skove og krat), tjekke kroppen for flåter efter ophold i naturen, og fjerne eventuelle flåter hurtigt med en flåttang.

Hvad er forskellen på borreliose og TBE?

Borreliose og TBE (Tick-borne encephalitis) er begge flåtbårne infektioner, men de adskiller sig markant: Borreliose skyldes en bakterie (Borrelia burgdorferi) og kan behandles med antibiotika, mens TBE skyldes et virus og ikke kan behandles med antibiotika. TBE er mere sjælden, men kan give alvorlig hjernebetændelse. Der findes en vaccine mod TBE, men ikke mod borreliose.

Kan borreliose give hjernepåvirkning?

I sjældne tilfælde kan borreliose påvirke centralnervesystemet (neuroborreliose), hvilket kan medføre symptomer som kraftig hovedpine, ansigtslammelse, nervesmerter og i alvorlige tilfælde kognitive påvirkninger som koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer. Med ca. 180 årlige tilfælde i Danmark er neuroborreliose dog ikke hyppigt forekommende.

Hvor ofte forekommer borreliose i Danmark?

Ifølge Statens Serum Institut estimeres omkring 5.000 tilfælde af borreliose årligt i Danmark. Risikoen for at udvikle sygdommen efter et flåtbid er kun omkring 2%, og langt de fleste patienter helbredes fuldstændigt med antibiotika. Neuroborreliose er langt sjældnere med ca. 180 årlige tilfælde (incidens 3 per 100.000).